Når den søde ventetid bare ikke er særlig sød…

KOM SÅ UD BABY!

I dag er jeg 39+2, og har dermed lidt under en uge til min termin med lillesøster. Hvor jeg under min første graviditet var rimelig rolig, og ikke havde mere travlt end som så, så har jeg denne gang virkelig lyst til at få den her graviditet overstået, og få lillesøster godt ud til os.

Ingen graviditeter er ens, og denne graviditet har føltes som om, at den har varet en evighed. Hvis man har læst med tidligere, så ved man, at de første ca. 4 måneder var ren overlevelse og et helvede pga. hyperemesis. Heldigvis lettede tågen for en stund, men HG’en har aldrig sluppet taget helt, og desværre kom den igen for fuld drøn i forbindelse med, at jeg forsøgte at skrive eksamen i slutningen af maj. Opkast, altoverskyggende kvalme og rysteture var pludselig tilbage som lyn fra en klar himmel. En “venlig” reminder om, at jeg var sygemeldt af en årsag. Jeg måtte smide håndklædet i ringen og udsætte opgaven, og efter 1-2 uger begyndte min krop at slappe lidt af igen. Desværre har det tilbagefald gjort, at kvalmen og opkasten ikke er forsvundet helt siden, og hvor kvalmen selv i de bedste perioder konstant har stået på spring, hvis jeg blev for ivrig og aktiv, så har jeg de sidste to måneder også kastet op 1-2 gange om dagen/3-4 gange i ugen. Det i sig selv er dog til at leve med – jeg kender jo alternativet… Jeg er fortsat på medicin, men det virker som om, at min krop har været på det så længe nu, at det ikke gør den store forskel. Tidligere kunne jeg mærke, hvis jeg var forsinket med at tage pillen til tiden – nu mærker jeg ikke længere om jeg tager den. Jeg tør dog ikke gå af dem, for jeg har ikke lyst til at teste, hvordan jeg eventuelt får det, hvis jeg dropper dem. Nu er jeg jo også snart i mål, så det er nok ikke det rette tidspunkt at eksperimentere på…

Nå men hip hurra for graviditet med Hyperemesis Gravidarum – tilsæt så den varmeste, længste sommer i DK i mands minde, og så er det bare heller ikke fantastisk at være almindeligt højgravid. Vand i kroppen, tyngdefornemmelse foran i bækkenet (og generelt ømt bækken), at vågne hver gang man vender sig i sengen – og ja, den klassiske “jeg skal tisse”-følelse, også når man ikke skal, ikke at kunne nå sine fødder/ting der ligger på gulvet eller er bagerst i skabet samt tonsvis af plukveer (2. gang er værre end 1. i mit tilfælde åbenbart). Dem der siger, at graviditet er en smuk ting, har næppe selv været der – eller glemt hvordan den sidste ventetid er… Haha 😉

Men Christina, er der da slet ikke noget godt i denne graviditet?
Og jo, det er der da – jeg elsker at mærke lillesøster møfle rundt – og så kommer der jo forhåbentlig snart et lille vidunder ud af al besværet. Desuden har denne graviditet gjort meget i forhold til mit selvbillede – jeg forsøger virkelig at slutte fred med min krop, og efter at have prøvet hvordan det føles at have en krop, der ikke fungerer ordentligt, så er jeg virkelig begyndt at påskønne min krop som den er, når den ikke er gravid. For den er(var) både blød og kurvet, men også stærk og stabil – og så kan den skabe liv – og det i sig selv, er jo egentlig ret sejt… Derfor har jeg også valgt at hylde den, ved at få taget gravidfoto for et par uger siden. Og selvom vægten er højere end nogensinde før og kroppen undervejs føles som en hval i disse dage, så er den også helt smuk – hvis jeg selv skal sige det… Se bare de billeder her i indlægget 😉

Desuden har jeg fået bekræftet (igen), at manden i mit liv er den helt rigtige – for hold nu fast, hvor kunne jeg ikke have gjort det her uden ham! Han har været, og er, en kæmpe støtte og en uvurderlig hjælp, og så har han taget sig både af mig, en tumling på 2 1/2 år med krudt i røven og fuld smadder på selvstændigheds “jeg kan/vil selv, men du skal også lige hjælpe mig”-fasen, sørget for at hjemmet kørte, at der var mad på bordet og trøstet hormonella ved behov. Det har næppe været let at stå model til. <3

Når det så er sagt – ja så er jeg altså pænt færdig med at være gravid. Jeg synes, det er svært at være i min krop, og især den sidste uge har da indeholdt et par tudeture i afmagt…

Nedtællingen er i høj grad begyndt – send endelig vestøv i min retning! Tak…

Rant over.