Tågen er lettet!

Det er spøjst. For en måned siden var jeg i HG-helvede (som jeg skrev om HER), og der var ingen udsigt til, at det skulle ændre sig. Men HYPEREMESIS er en mærkelig, uforudsigelig størrelse. Og dog – for på Skejby sagde den ældre jordemoder til mig igen og igen, at det kan lette fra den ene dag til den anden, og at det typisk sker omkring 16. 20. og 25. uge.

Og på magisk vis fik hun ret. I 19. uge af min graviditet føltes det pludseligt, som en tåge der langsomt lettede. Det var svært at sætte ord på, men mine opkastninger blev færre og jeg begyndte at føle mig til stede igen. Et kæmpe skridt, når man i 3 1/2 mdr har gået rundt i en bobbel af kvalme og svimmelhed! Da jeg nåede ind i 20. uge var jeg nede på en opkastning om dagen, og min kvalme var tæt på væk, eller i hvert fald blev den i det jeg kalder min “grundkvalme” – et niveau, hvor jeg kan fungere tæt på normalt udadtil… Så i 20. uge kunne jeg fejre min mors fødselsdag, både med frokost i byen med mor og lillebror, tage en tur med ud til hendes hest samt spise fødselsdagsmiddag hos mine forældre sammen med hele familien. Halleluja!

Det har været (og er) helt surrealistisk at opleve min krop ændre sig så voldsomt i sin grundtilstand, men også fantastisk, og de sidste par uger er kun blevet bedre. Jeg er blevet “levende” igen…

Så hvad er status så nu?
Jeg er desværre ikke blevet helt rask, og ved ikke om HG’en fortsat bliver min følgesvend resten af graviditeten. Jeg er stadig på medicin, og uden den falder jeg sammen. MEN jeg har det så meget bedre, at jeg er blevet afsluttet på Skejbys Klinik for gravide. Jeg kan fungere i en form for hverdag, og begynde at lave ting igen – gøre praktiske ting i huset, være sammen med min familie og tage på ture ud af huset. Jeg kan gå i bad uden problemer – selv, og jeg kan spise igen. Jeg har taget på (især efter at mine opkastninger er tæt på stoppet), og er nu kun et kilo under min startvægt. Med det er maven også begyndt at hoppe frem, så jeg faktisk kan fremvise en fin gravidmave – hurraa!

Det er som om, at jeg har en vis mængde energi at bruge af hver dag. Hvis jeg bliver for ivrig og laver for meget, så brænder jeg sammen, og opkast og kvalme kommer igen. Men hvis jeg fordeler den ud på de ting jeg vil prioritere den pågældende dag, og husker at slappe af undervejs, så kan jeg nu agere helt normalt indenfor “rammerne”. De sidste par uger har gået med at finde ud af ovenstående, og jeg øver mig nu i, at bruge min energi rigtigt. Når man har været sengeliggende i flere måneder, kan man (jeg) få en tendens til at ville alt på en gang, og det giver altså bagslag… Men jeg synes jeg er blevet bedre, og jeg er nu helt fortrøstningsfuld i forhold til resten af min graviditet.

I morgen går jeg ind i 24. uge – så mon ikke jeg faktisk kan nå at nyde min graviditet, inden jeg bliver til en tung hvalros hen mod august..? 😉