Nedsmeltning - og at turde be' om hjælp

Blefri

Min store dreng er blefri! Om dagen altså… Det har han faktisk været i et godt stykke tid nu – det er fire uger siden, at han også smed den i vuggestuen – uhj, tiden går hurtigt.

Vores natbleer

Vores natble-stash

Da han var helt lille, havde jeg lidt en frygt for den dag, vi skulle igang med projekt “Smid bleen”. Når jeg læser om det på nettet og især i diverse facebookforums, så bliver det tit stillet op som netop dette: Et projekt. “Vores barn er så stort nu, så nu skal den ble snart til at af”. “Vores barn har ingen interesse i potten – hvad gør vi?”. Jeg har ærlig talt næsten følt lidt præstationsangst omkring, hvordan vi skulle gribe det hele an, når han blev stor nok. Heldigvis er der nogle ting, der er større udfordringer i hovedet, end de er i praksis, og min mand og jeg har samtidig haft den holdning, at William nok selv skulle vise os, når han var ved at være klar.

Vi har brugt moderne stofbleer til William, siden han var omkring 3 måneder. Det var et meget aktivt tilvalg, og der var mange grunde til, at vi traf den beslutning – det kommer der et indlæg om en anden dag 😉 MEN en af tingene, der tiltalte os, var, at stofblebørn ofte smider bleen tidligere end børn der bruger engangsbleer. Det har umiddelbart noget at gøre med, at børn i stofbleer bedre kan mærke, hvornår de tisser, da stofbleen ikke giver samme tørhedsfornemmelse og dette skaber en større bevidsthed hos barnet. Det var en interessant sidegevinst, men dog ikke det afgørende for os – vi har ikke haft travlt…

I starten af sidste sommer, lod vi William løbe rundt med bar numse herhjemme hver gang, det var varmt nok. Mest bare fordi det er godt med luft til huden, der ellers altid er pakket godt ind… Men ret hurtigt begyndte han at sige “tis”, når han kom til at tisse på gulvet, og en dag vi alligevel var i nærheden af Babysam, besluttede vi os for at købe en potte, bare så han kunne vende sig til synet af den.
Vi valgte en ret legende tilgang til den, og da han hurtigt syntes, at den var lidt spændende, begyndte vi at læse bøger med ham ude på potten. Når han alligevel gik rundt uden ble, satte vi ham på den, når vi følte det var længe siden, at han sidst havde tisset. Nogle gange var det bare hyggeligt at sidde der, men andre gange kom der faktisk noget i den. Hen over sommeren blev det mere og mere regelmæssigt, og han begyndte selv at sige til, inden han skulle tisse, så faktisk endte vi med at tage bleen af ham om dagen, når han var hjemme, allerede mens vuggestuen havde sommerferielukket. Da det var tid til vuggestuestart igen, valgte vi at give det et skud, og lod det komme an på en prøve. Utroligt nok gik det faktisk rigtig fint, og det betyder faktisk, at William allerede var blefri om dagen tilbage i midten af juli, da han var omkring 21 mdr.

Vores bleer, der nu nærmest bare ligger og venter på lillesøster...

Vores bleer, der nu nærmest bare ligger og venter på lillesøster…

Wauw, det gik næsten lidt for let? Well. Livet har op og nedture, og dagen efter vores bryllup d. 26. august sidste år, gik vi en af de store nedture i møde. Min svigerfar blev indlagt, og fik konstateret uhelbredelig cancer. Mindre end to uger senere sov han ind, med sin familie omkring sig.
Overskuddet i den periode var ikke stor, og der gik overlevelse i den. Samtidig var det en periode, hvor vi kørte rigtig meget frem og tilbage mellem Aarhus og Esbjerg, og det påvirkede, naturligt nok, alt sammen William. Han blev distret og begyndte at have flere og flere uheld. Samtidig var vi ikke lige så opmærksomme på at læse hans signaler. Efter en uge med flere daglige uheld i vuggestuen, blev vi enige om at bleen måtte komme på igen. Det skulle ikke være et nederlag, at være blefri…

Da vi begyndte at få lidt overskud igen, fortsatte vi rutinen fra i sommer, og tilbød William at komme på potte til aften, inden han skulle have natble på. Hen over jul er det gradvist blevet oftere og oftere, at han kom på potten, og siden januar har han mere eller mindre været i underbukser, når han var hjemme.
Så nu følte vi, at tiden var inde til at gøre noget ved det (igen).

Min store dreng <3

Min store dreng <3

Efter at have været blefri hele weekenden op til vinterferien (som vi ikke havde), valgte vi at benytte os af, at der ikke var særlig mange børn i vuggestuen. Mandag morgen blev vi enige med pædagogerne om at give det et skud på ny, og med undtagelse af nogle enkelte uheld, så er det gået rigtig fint.

Vi har dog én udfordring: William har ikke heeelt fanget idéen med at lave pølser på potten. Derfor er de uheld, som han har haft i vuggestuen, faktisk netop omhandlende den del. Kloge forældre (med blefri børn) der læser med: Har I haft samme problem? Og i så fald, hvad har I gjort ved det? Hvordan gik jeres “smid bleen-forløb”?

Jeg modtager gerne gode råd her, for lige nu virker det som om, at han går og holder sig, og så kommer der nogle ordentlige omgange i natbleen (!), hvilket han ikke har haft siden 1-års alderen. Det tænker jeg ikke er specielt rart, og natbleen skal jo også gerne af på et eller andet tidspunkt…

Hit me with your best advice 😉

2 kommentarer

  • Tillykke med at I er nået så langt. Herhjemme har vi det omvendte problem. Vores søn laver nr. 2 på toilettet, men hvis vi tager bleen af ham, så tisser han i bukserne. Men måske vi skal prøve at sætte ham aktivt på toilettet. Indtil videre, har vi bare sagt, han skal sige til. Vi har dog kun prøvet et par dage. Måske skulle I prøve at sætte ham på toilettet i stedet for potten. Jeg har hørt om nogen som læser elle fortælle historier om, hvordan pøllerne gerne vil skylles ud, haha. Held og lykke med det ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina

      Tak =) Haha ja ok, omvendt verden!
      Vi satte jo William på potten aktivt, allerede da han begyndte at vise tegn på at skulle tisse eller med jævne mellemrum – altså før han egentlig begyndte at sige til… Det har jo så fungeret godt her – så det er da et forsøg værd =)
      I vuggestuen fortalte de, at børnene faktisk har et ret fast mønster for, hvornår de skal af med noget, så de har et lille skema hængende. I starten så har de børnene ude på wc en gang i timen, og noterer så når der kommer noget. Efter noget tid, så ved de ca. hvornår børnene er trængende, og så tilbyder de en tur på toilettet der – det fungerer vidst også ret godt. Men det kræver jo så, at man har lidt tid at sætte af til det i starten… Så må vi til gengæld have gang i nogle historier om pølser 😉 Held og lykke den anden vej <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nedsmeltning - og at turde be' om hjælp