“Ten years challenge” – er du også stødt på den?

For tiden kører der en af de der challenges på facebook/instagram, som der nu en gang imellem gør. Den der er i gang lige pt er overordnet at man skal sammenligne et billede fra nu (2018/2019) med et fra for ti år siden.

Jeg plejer ikke at hoppe med på de der trends, men det fik mig da lige til at gå tilbage og kigge på nogle af mine gamle billeder.

Og så blev jeg faktisk lidt ked af det. Ikke fordi jeg er kommet til at se vildt gammel ud eller at jeg nu er noget tungere end jeg var den gang eller noget. Nej, jeg blev ked af det på mit yngre jegs vegne.

Hvad ser du på billederne herunder?

Jeg ser en køn og slank ung kvinde med former de rigtige steder. Nu…

De her billeder er taget, da jeg boede i Göteborg. Jeg gik på en forberedende musicaluddanelse og dansede min. 6 gange i ugen og gik i fitnesscenter  2-3 gange i ugen.  Vægten sagde 73 kg. Spørger man BMI er det i den høje ende, da jeg er 170 cm høj.

Jeg har aldrig i mit liv været så fit, stærk og i form som jeg var på dette tidspunkt. Jeg kommer nok næppe til at ramme den form igen (på samme vis) – for min hverdag bestod af sang, dans, teater og træning, og jeg troede at jeg skulle leve af at stå på en scene.

I dag ville jeg give min halve arm, for at se bare nogenlunde sådan ud igen – med den ændring, at mave og bryster aldrig bliver det samme efter at have født to børn.
Men DENGANG…

Jeg var ked af min mave – i sær den nederste del af den (fra navlen og ned), for den var blød. Hofterne var for brede og lårene til den store side. Overarmene måtte også gerne have været mere veltrænede. Det havde jeg svaret, hvis du spurgte den gang…

Da de her billeder blev taget, havde jeg for nyligt modtaget en afvisning fra en musicalskole – en del af den feedback jeg fik, var at en af danselærerne mente, at jeg ville have godt af lige at tabe mig lidt, hvis jeg ville søge igen næste år. AV, den sved.!
For jeg havde faktisk lige lært at være ret tilfreds med hvor meget min krop havde udviklet sig, siden jeg i gymnasiet havde taget en del på under mine afsluttende eksaminer, og jeg havde knoklet et år på højskole og efterfølgende næsten et år i Sverige, for at blive stærk  – og det var jeg. Jeg havde også tabt ti kilo i et sundt tempo, og fået godt med muskler…

Jeg blev kastet tilbage i mit negative selvbillede, og var overbevist om, at jeg altså stadig var alt for tyk. Det har taget mig flere års arbejde siden da at blive glad for min krop og alt hvad den kan, og selv den dag i dag har jeg svært ved altid at elske min krop for det den er. Men til forskel fra dengang, så er jeg grundlæggende glad for min krop. Den er (ofte) stærk, den har skabt og båret to børn, og den bærer dem til stadighed uden problemer. Den er pt i dårlig form og vejer mere end hvad der er sundt, men den skaber mad til min datter, og klarer sig igennem nætter uden søvn – i dag vil jeg gerne tabe mig, men nu er det for at være sund og fordi jeg vil være stærk og i form til at lege med mine børn, og fordi jeg ved hvor fedt, det er at træne, når man er i form og ikke skal slæbe på +10-15 kg. Men jeg har accepteret, at maven altid vil være lidt blød, at jeg har former (dem er jeg faktisk ret glad for), og at brysterne er tungere og rejst længere syd på – dertil har jeg fine tigerstriber efter mine to graviditeter, og det er faktisk helt ok…

Og derfor bliver jeg ked af det på mit yngre jegs vegne – og vred. For jeg er ikke alene med at have eller have haft det sådan. De fleste kvinder jeg kender, kender den følelse af at være ked af sin krop – uanset deres krops størrelse.
Hvad bilder vi os ind som samfund, at sætte det pres og de tanker i hovedet på hinanden? Og er det virkelig sådan vores unge piger – eller vores døtre – skal have det når de bliver teenagere og voksne?

Jeg håber aldrig, at min datter bliver ked af sin krop, sådan som jeg har været det undervejs. Jeg håber, at jeg kan gå foran og vise hende, at alle kropsformer er ok – og at du er lige meget værd uanset om du vejer 60 eller 100 kg. Ja, selvfølgelig skal vi også snakke sundhed, men hun kommer ALDRIG til at være mindre værd, fordi hun måske vejer for meget i perioder af sit liv.

Heldigvis er hun kun 5 mdr, så i mellemtiden vil jeg øve videre på, at lære mig selv det, så jeg tror 110% på det…

DU ER NOK – JEG ER NOK  – VI ER NOK <3